Wildlife Loop og Needles Highway i Custer State Park
En stor overraskelse ventede i Custer State Park, Black Hills i South Dakota.
Wildlife Loop – tæt på bison og vilde æsler i Custer State Park
To oplevelser der overrasker os i Custer State Park, er Needles Highway og Wildlife Loop. Det er en perle! Vi kører ind på wildlife loop (29 kilometer lang), og er blevet lovet at vi i hvert fald vil komme til at se bisonflokke.
Mine øjne er som på stilke, og jeg holder skarpt øje med det bakkede prærielandskab for at spotte noget dyreliv. Men vi kører omring halvdelen af loopet, før vi får øje på et par bisoner. Da vi nærmer os, kan vi se at der er en hel flok, der gumler græs.

De stopper trafikken og vi må bare vente til de gider at gå videre. Det er en vild oplevelse at sidde i bilen, så tæt på disse pragtfulde dyr. Der er også små bedårende kalve. Jeg kan høre dem gumle på græsset – og de er så tæt på at jeg kan røre dem – men jeg holder nallerne for mig selv.
Vi møder også vilde æsler på Wildlife Loop. Selv om de lever frit, kan de godt komme tæt på, og interagerer gerne med mennesker. Desværre er der mange der ignorerer advarsler og påbud om, at man ikke må fodre dyrene i parken. Man må gerne hilse på dyrene, hvis de henvender sig, men man skal undlade at fodre dem.



Frisk på en cykeltur?
Man kan endda cykle igennem Wildlife Loop – hvis man tør. Der kommer et helt selskab på cykel imens vi venter på at flokken bevæger sig længere ud i prærielandskabet. De overvejer om de skal vende om, eller tage turen med forsigtighed igennem flokken.
Fakta om Custer State Park
- Åbningstider: Hele året døgnet rundt
- Parkens areal: 857 kvadratkilometer
- Højeste punkt: 1.836 meter (Mount Coolidge)
- Asfalterede veje i parken: Cirka 200 kilometer
- Geologiske særpræg: Prærie, græssletter, skov, bjergterræn
- Geografisk placering: Det vestlige South Dakota i Black Hills.
- Parken breder sig over et areal på 857 kvadratkilometer
- Omkring 1.300-1.500 buffalos går rundt på Custers grønne prærie og græssletter.
- Flokken af Bison/buffalos er den største fritgående flok i USA.
- Både Mount Rushmore og Crazy Horse Monument, ligger ikke langt fra Wildlife loop i Custer State Park.
- Se indlæg om Crazy Horse Monumentet her.

Needles Highway – den smukkeste køretur i Black Hills
Vi kører videre ad Needles Highway. Vi har hørt, at der skulle være helt fantastiske udsigter, og landskabet skulle være en oplevelse. Men vi må køre et godt stykke, og er ved at give op, da der ikke er noget synderligt interessant det første stykke vej. Men når man først når de snævre tunneler, hvor kun en enkelt bil kan køre igennem ad gangen, begynder landskabet at tage form.
Det ene udsigtspunkt efter det andet omkring hvert et sving. Her er virkelig smukt. Langs ruten er der også mange rastepladser, hvor man kan nyde sin frokost og de smukke omgivelser i Black Hills.
Man taler meget om skønheden i nationalparkerne i USA, men mange af deres State Parks er også værd at kigge på.

Tatanka – Buffalo eller Bison?
Det korrekte navn er ”Amerikansk Bison”. Det almindelige navn ”Buffalo” stammer fra det franske ord for beef (oksekød) – Boeuf. Ordet er selvfølgelig blevet amerikaniseret til ”Buffalo”. Det oprindelige folk i USA kalder dette imponerende dyr for ”Tatanka”
Bison tæt på udryddelse i Nordamerika
Lakota indianerne anvendte alt på en bison. Derfor er det for dem et helligt dyr, der sikrer deres overlevelse. Før år 1800 var der anslået 60 millioner bison i Nordamerika. I starten af 1800-tallet da Europæerne begyndte at indtage prærien, blev der dræbt utallige Bison – for deres tunger, pukler, skind og ben – og intet andet. Omkring 1889, var der kun omkring 500 bisoner tilbage. Et grusomt eksempel på at menneskehedens grådighed har vidtrækkende ødelæggende konsekvenser.
Takket være en privat indsats fra ranchejere i slutningen af 1800-tallet, findes der den dag i dag større bisonflokke, både i privateje og i nationale og statsejede parker. Bisonflokkene i Yellowstone er de sidste af de ”oprindelige” vilde bisoner i Nordamerika. Jeg får altid en flygtig følelse af sorg over menneskehedens evne til at ødelægge det gode og det smukke i grådighedens navn. Men er samtidig taknemmelig over dem der udviser alt det gode som mennesket er istand til.

Foto: Mia Christensen, Mellem horisonter (medmindre andet er angivet).

