Storslået natur i USA’s nationalparker – igennem 8 stater

Jeg bliver aldrig mæt af USA’s storslåede natur.

(Denne artikel fra 2015 er den fulde beretning fra det tidligere travelheart.dk.)

Mountain Trail – 14 dages rejse med Trek America igennem 8 stater til Nationalparker. Fra staten Washington i Nordvest henover Montana, Idaho, Wyoming, Utah mod sydvest i Arizona, Nevada og Californien.

Camping

Vi mødte vores 10 rejsekammerater i Seattle i staten Washington. Guiden kørte en minibus (med aircon), og en stor lukket. Heri havde vi vores bagage, telte og tre store kølebokse, som fungerede som vores køleskab.

Vi overnattede i telte og på underlag, som rejsearrangøren havde sørget for. Fra første dag blev vi delt op i grupper. Aftensmad (den gruppe skulle også købe ind), gøre rent i bussen og oprydning. Vi skulle alle hjælpe til i et fællesskab.

Campingpladser

En del af de campingpladser vi var på i vores tur rundt til nationalparker, var på KOA. De har campingpladser overalt i USA. Man ved at deres pladser har ordnede forhold. På deres hjemmeside, kan du finde pladser og priser, og booke din plads http://koa.com/.

I forbindelse med vores tur, var vi på en campingplads nær byen Jackson (Jackson Hole, Wyoming): Snake River Park. Hvis man rejser på egen hånd, kan man få en plads inde i skoven ned til Snake River. Bad og toiletforhold er tip-top! Stedet var et beroligende vidunderligt sted. Det ligger tæt på muligheder for shopping og naturaktiviteter på Snake River eller Yellowstone/Grand Teton. At gå en tur ved solopgang/nedgang rundt om pladsen, med udsigt til Snake River og Grand Teton, er en fryd.

At gå en tur ved solopgang eller solnedgang
rundt om pladsen, med udsigt til Snake River
og Grand Teton, er en fryd.

---

Uden signal og wi-fi

På meget lange strækninger kan der være en meget ringe eller ingen dækning på mobiltelefonen. Så sørg for at forberede dig hjemmefra på, at undvære din telefon. På nogle af de store campingpladser er der (til tider) ringe forbindelse, men gratis wi-fi. På en måde er det en befrielse – man bemærker omgivelserne på en helt anden måde.

Med start i Seattle drog vi afsted. Første stop på rejsen var Yellowstone, så den første dag var en lang køredag igennem Washington og Montana. Med udsigt til Rocky Mountains hele vejen – ikke nogen ringe erstatning for, at sidde med næsen begravet i mobiltelefonen!

---

Nationalparker

Yellowstone

Selve Nationalparken er næsten 9.000 km2 stor. Vejene er opdelt i et stort ”8-tals loop”. En nordlig loop på omkring 113 km og den sydlige loop på ca. 155 km. Omkring halvdelen af verdens aktive gejsere befinder sig i Yellowstone National Park.

Det første vi fik at vide da vi ankom til vores camp i Yellowstone var, at det er bjørneland. Dette indebar en sikkerhedsforanstaltning. Alle fødevarer, evt. affald og ting med dufte, skulle låses inde i traileren som vi kørte med bag på minibussen.

Det er fredsommeligt og smukt, men man skal dog ikke falde for fristelsen og nærme sig dyrene…

---

Når vi skulle på trek, gik vores guide forrest med en ”bearmaze”. En spray der er 30 gange stærkere end en peberspray. Skulle en bjørn dukke op på vores vej, skulle vi fægte med arme og ben ”gøre os så store som muligt”. Kort sagt skulle vi lave en masse larm. Vi hverken mødte eller så nogle bjørne. Men det er rart at være i gode hænder og få vejledning når man betræder ukendt territorie.

Yellowstone er lige så rå som den er smuk – i hvert fald det ”hjørne” af den som vi oplevede. En betagende smuk blanding af golde sletter omkring gejserne. En lugt af svovl hængende i luften, og de frodige træer og sletter, hvor mange bisonhorder er samlet.

På dette tidspunkt af året (september), er en bison ved at tillægge sig den karakteristiske pels. Det er et smukt syn med det storslåede dyr på en slette foran de dampende gejsere. Men de vandrer også omkring ved søer og vejkanter. Det er fredsommeligt og smukt, men man skal ikke falde for fristelsen og nærme sig dyrene. Mange gæster er blevet ”stænget” af en bison i Yellowstone, fordi de ikke har respekteret de vilde dyr.

Golde områder ved gejsere

Selvom områderne omkring gejserne er golde, er landskabet smukt aftegnet af naturens lunefuldhed og farverige mineraler. Et betagende syn mødte os ved Norris Geyser Basin, Grand Prismatic Spring, og ikke mindst ved ”Old Faithful Geyser”. Cirka hvert 90. minut er Old Faithful aktiv.

Ved besøgscentret hos ”Old Faithful”, stod et skilt med estimeret tid for det næste udbrud. Det var utroligt at opleve denne store geyser – en naturens forunderlighed, være så præcis (ca. 6 minutter senere end estimeret). Men som så mange andre oplevelser på denne tur, var den værd at vente på.

Vores første trek i Yellowstone var på en sti langs Artis point og Uncle Tom’s Trailhed. Efter et udfordrende trek, ventede det smukke syn af The Grand Canyon of Yellowstone på os. En lille vandretur ad trapper på omkring 300 trin, førte helt ned til basen af vandfaldet i kløften.

---

Grand Teton & Snake River

Ved Jenny Lake er der idyl og skønhed. Udsigten er ligeså bjergtagende som de ujævne tinder, der rejser sig op fra dalen. Frodigheden er mere udbredt end ved Yellowstone, og den gav et helt andet indtryk.

Jenny Lake, og idet hele taget området omkring Grand Teton, byder på masser af aktiviteter. Rolige, stemningsfulde indtryk, fiske, klatre, rappelle, vandre eller sejle.

Om natten var det køligt – omkring frysepunktet. Men vi var forberedte hjemmefra på, at der skulle være beklædning til både 40 varmegrader og nattefrost. Vores næste lejrplads lå lige ned til Snake River nær byen Jackson (Jackson Hole). Det er indtagende og nærværende at opleve en solopgang ved Snake River. At stå op og træde ud af teltet, og med et par skridt være ved den brusende flod.

Det eneste der manglede, var en god kop kaffe. Som den vi fik i Jackson by hos Jackson Hole Coffee Roasters: økologisk, hjemmeristet kaffe. (Denne café findes ikke længere. Men der er andre med rigtig god kaffe i Jackson Hole). På campingpladsen var der tilløb til floden fra en skov, hvor der også kunne camperes.

Små travle jordegern krydsede ofte vores vej. Idyl, ro og skønhed – og ikke mindst store skønne, opvarmede og aflukkede badeværelser. De sidste to dage ved Yellowstone, var det ikke muligt at tage et bad. I sådan en situation sætter man pris på et langt varmt et af slagsen.

…vi var forberedte hjemmefra på, at der
skulle være beklædning til både 40 varmegrader
og nattefrost.

---

Det var rart at nyde ”stilheden før stormen” – som i vores tilfælde var Whitewater Rafting på Snake River. Vi blev instrueret i hvornår vi skulle padle, og hvornår vi skulle holde fast (sidstnævnte er MEGET vigtigt)! Det var det vilde sus, og gav et sug i maven – det var som at lege i naturens egen rutschebane.

Whitewater Rafting

De områder på floden, hvor vandet er vildt, kaldes ”Rapids”. Der er lavet en skala over disse ”rapids” som går fra 1-6. Vores tur lå omkring 3-4, så det var ikke det vildeste vand, men man blev godt plasket til. Hvis man gerne vil prøve, men ikke helt tør, skal man finde et sted hvor rapids ligger på omkring 2-3. Vores tur var på 1,5 time – som var overstået alt for hurtigt.

April-juni er vandet vildest på grund af smeltevandet fra bjergene der løber til.

---

Vi raftede med den mest brugte udbyder i området: Dave Hansen White Water Rafting. De samlede os op i bus ved campen ”Snake River Park”. Årstiden er afgørende for, hvor vilde ”rapids” i floden er. Vi var afsted i september, og der er ikke det vildeste vand. April-juni er vandet vildest på grund af smeltevandet fra bjergene der løber til.

Jackson

En ægte cowboy-by der oser af western, historie og amerikansk kultur. Husene omkring byens torv, er bevaret og istandsat, hvor fortovet er en lang veranda. Byen bugner af spændende butikker med både souvenirs, skræddersyede hatte, restauranter, cafeer, barer, hoteller, native american smykker- og kunst. I Jackson Hole er der masser af spændende gallerier. Ikke at forglemme, den berømte bar ”Million dollar cowboybar”.

---

MOAB og Arches National Park

De fascinerende sandstensklipper i Moab og Arches, er naturens egen modellervoks. Vejrets luner former konstant landskabet. Der er over 1500 buer og ”porte” i parken, som naturen har skabt.

Det første område vi besøgte i parken, var naturens eget fjernsyn ”Windows” (vinduer). Der var konstant skiftende farver når man kiggede igennem “vinduet” ud på landskabet på grund af sol/skygge. Det er dybt betagende, at betragte naturens eget fjernsyn igennem så smuk en skabelse.

På denne fantastiske dag, havde vores guide købt ind til aftensmad. Han havde pakket en kølerboks, som vi skulle hjælpe med, på skift, at bære op til ”Delicate Arch”. Vores guide var velbevandret i nationalparker i USA. Men det var også hans første besøg i Arches, og var lige så spændt som os andre.

Half a mile, my ass!…

En ven havde sagt, at der var en halv mile op til toppen ved Delicate Arch. Her skulle vi spise aftensmad og nyde solnedgangen. Men jeg tror at guidens ven får en skrivelse om, at han nok skal opmåle ruten igen. Det var langt over en mile, og ikke kun en halv. Det var kun det første lille stykke vej der var let tilgængelig sti. Resten var stejle klipper.

Vi var godt trætte og udmattede, da vi endelig sad og nød solnedgangen. Men vi nød de flotte farver, den majestætiske Delicate Arch, udsigten over landskabet, og den velfortjente medbragte mad. Jeg havde en dyb følelse af ro og glæde, og at det havde været al besværet værd.

Djævelsens have

Den følgende dag begav vi os til ”Devils Garden” ved solopgang. Det skulle have været endnu et kig på en fascinerende bue i Arches, men vi endte på afveje. Her måtte vi klatre op og ned ad klipper og små grøfter. Alle steder, er stierne meget tydeligt markeret – man kan ikke tage fejl – men lige her var der mangler. Vi fik aldrig set Devils Garden, men vi fik klatret rundt omkring den et par timer. Det var dog et spændende og uventet eventyr.

Efter den hårde opvågnen og vandring, var der tid til at udforske byen Moab. Min mand og jeg har en interesse for lokalt bryg. Det var så heldigt, at Moab Brewery lå lige overfor campingpladsen (hvor heldig kan man være!). Der er mange mikrobryggerier rundt omkring i de små byer.  Moab Brewery var også udstyret med restaurant. Den bedste burger jeg havde fået i lang tid, med en smag af Jack Daniels. Serveret med fritterede løgringe, og en god mørk stout. Det var lige hvad der skulle til for at samle kræfter igen efter morgenens hike på afveje.

Den bedste burger jeg havde fået i lang tid, med en smag af Jack Daniels

---

Canyonlands

”Mesa Arch” gav os et fantastisk panorama blik udover Canyonlands. Ved sådan et skue, kom der ikke meget lyd ud af deltagerne. Bortset fra den sukkende lyd af veltilfredshed og det måbende udtryk over den rå skønhed, var der helt stille. Der var desværre ikke så meget tid i vores program til at udforske Canyonlands. Vi kom dog forbi et par fantastiske panoramapunkter. Herfra kunne vi skue udover det smukke, rå landskab.

---

Monument Valley /Navajo Nation

Bilen skulle tømmes for alkohol. Navajo Nation (beliggende i Monument Valley), har selvstyre med egne love og regler, og alkohol er strengt forbudt. Man kan selv køre rundt i Monument Valley, men vores tur igennem landskabet, var booket hos et lille familieejet selskab. Sandstone Tours, gav os oplevelser, vi ellers ikke ville have haft på egen hånd.

Gruppen blev afhentet ved besøgscentret i jeep af vores Navajo guide. Vi kørte indimellem ad private veje, hvor turister ingen adgang har. Vi skulle overnatte i en ”hogan”, som er en traditionel Navajo bebyggelse. Den anvendes til beboelse. De fleste har dog i dag moderne hjem. Hogans bruges også til ceremonier. Mange Navajo indianere, arbejder i Navajo Nation, men bor udenfor distriktet/parken.  Vores guide havde taget en pendlertur på tre timer, før han kunne møde os i Monument Valley (!).

Da vi havde afleveret vores bagage i vores hogan, var vi på jeeptur igennem Monument Valley i et par timer. Hvis man har set alle de gamle westerns, vil man med det samme genkende landskabet og formationerne. Det er råt og smukt, og de fleste klippeformationer (sandsten) har fået navne. De har alle stor betydning for Navajo stammen. Et besøg i en hogan hos en familie, gav os et lille indblik i Navajoernes traditioner og kultur.

De har alle stor betydning for Navajo stammen.

---

Det er en rig kultur, der desværre er ved at forsvinde. Mange af de unge flytter væk, tager uddannelse, og bosætter sig langt væk, og dermed falder nogle af traditionerne bort. Jeg følte en stor taknemmelighed over at være lige der. Samtidig følte jeg en vemodighed overfor denne kulturrigdom og disse traditioner. Håndværket og håndarbejde prøver den ældre generation, at vedligeholde og give videre, så det ikke går tabt.

At sove under stjernerne

Tilbage i lejren, var der sørget for mad til os – Navajo tacos. Aftenhygge over bålet, med ristede marshmallows, imens solnedgangen var på vej. Solen gik ned til lyden af historier fra guiden om ældre tider, og den fremtid han var bekymret for. Vi ville alle hellere sove udenfor, under stjernerne, og vi lå på én lang række i vores soveposer under stjernerne.

Jeg vågnede meget tidligt om morgenen. Til synet af stjernehimlen, og månen aftegnet højt oppe over ”Right hand” klippen. Der findes to klippeformationer der har form som hænder – en venstre og en højre. Samtidig med var de første farver ved at blive aftegnet på morgenens lærred i horisonten. Efterhånden som solen fik mere magt, ændrede det omkringliggende landskab sig konstant i farverne med meget rødlige og gyldne klipper. Der også en dyb, dyb ro og beundring og taknemmelighed over det smukke skue.

---

Grand Canyon

Man bestemmer selvfølgelig selv hvilken model man vil vælge. Men hvis man gerne vil på hike, og vandre ned i dalen, bør man vælge South Rim.

Efter at have passeret indgang til parken, stoppede vi ved det første udkigspunkt. Men vores guide, havde forberedt en overraskelse til os. Han havde købt bandanas til alle. Vi skulle gå hånd i hånd, og vores bandanas skulle vi binde for øjnene. I samlet flok fulgte vi guidens stemme med små skridt. Da vi stoppede, tog han os to og to i hånden og førte os til et sted hvor vi blev stillet på række. Ved nedtælling skulle vi alle fjerne vores bandanas samtidigt.

En helt fantastisk følelse af kollektiv måbning og glæde over dette syn. Alt var stille.

Den følgende dag, skulle vi på egen hånd ud på den hikerute vi ville på. Vi fik en grundig instruktion af guiden i de mange forskellige muligheder der var ved South Rim Visitor Center. Temperaturen var nu højere, og vi skulle vurdere hvad vores kræfter rakte til. Jo længere og mere fysisk udfordrende trek vi ville på, jo mere proviant og vand skulle vi slæbe med. Vi skulle undervejs vurdere, om vi også havde kræfter til at komme op igen. Det tager cirka dobbelt så lang tid, som det tager at komme ned.

South Kaibab Trail

Dem der valgte det længste trek på 8 timer, skulle afsted allerede kl. 5 næste morgen. Ved besøgscentret er der tydelige anvisninger: Hvor lang tid ruten vil tage at gennemføre, og hvilket udstyr man skal medbringe. Da Grand Canyon er så kæmpe stort, er der gratis shuttlebusser, der kører i loop rundt til de forskellige startpunkter.

Vi valgte den der hedder ”South Kaibab Trailhead”. Den tog cirka 1,5-2 timer – turen gik cirka 2,5 kilometer ned i dalen. Selv om der var en del der vandrede, var der en betydelig ro – helt stille. Der var mange egern der absolut ikke var bange for menneskene. Men der var advarsler alle vegne ved besøgscentret om, at man ikke skulle fodre dem. Pas på de små “bæster” – de kan bide.

Udsigten er aldrig den samme – uanset hvor du bevæger dig hen, vil der altid være noget nyt at opdage. Grand Canyon er KÆMPE stort, og uanset hvor dygtig en fotograf man er, er det umuligt at fange den storhed. Den skal opleves og udforskes.

Denne aften bestod vores aftensmad af pizza, sodavand og den smukkeste og mest betagende udsigt…

---

Om aftenen ville vores guide fra TrekAmerica sørge for mad. Vi hoppede allesammen i turbussen. Der blev bestilt cola og familiepizzaer, men vi havde stadig ingen anelse om, hvad vi skulle. Vi stoppede ved Yavapai Point (Geology Museum) i parken, og gik med pizzaerne hen ad en sti ved udkigspunktet. Denne aften bestod vores aftensmad af pizza, sodavand og den smukkeste og mest betagende udsigt til solnedgang over Grand Canyon.

Denne aften blev vandrestøvlerne pakket langt væk i rygsækken. Nevada og Las Vegas kalder. Vi havde glædet os til at sove i en seng, fremfor de tynde liggeunderlag der var med i traileren.

---

Nevada

Route 66 og “Vegas”

Byen Seligman ligner en spøgelsesby. Byen består hoedsagligt af souvenirsbutikker med ”memorabilia” og farverige cafeer. Blandt andet kan nævnes ”Roadkill Cafe”. Der er total 50’er stemning og nostalgi. Der er farver og stemning, og gamle slidte veteranbiler, malet og pyntet på mærkværdigste vis. Denne by har bragt inspiration til animationsfilmen ”Cars”. Seligman var førhen en blomstrende by, da den var en del af hovedvejen Route 66. Her er mange spændende motiver for en amatørfotograf.

Næste stop: Hoover Dam, Nevada. Et imponerende bygningsværk. Dæmningen er 221 m høj og 379 m lang. Lake Mead – søen som blev dannet bagved dæmningen, er en af de største kunstige søer i verden. Vi kom dog hurtigt tilbage til bussen med aircon, da temperaturen var steget til 43 grader.

Viva Las Vegas…

”Viva Las vegas” lød igennem højttaleren i bussen. Vores guide havde forberedt at den skulle spilles ved indkørsel til Las Vegas. Han havde i øvrigt fra morgenstunden været i Vegas humør. Iklædt tights med det amerikanske flag, tank top i de amerikanske farver, cowboyhat og støvler, blev han ihvertfald ikke væk i mængden.

Vores hotel i Las Vegas “The Golden Nugget” lå ud til Freemont street. Det var et stort hotel og casino med masser af butikker, cafeer, restauranter, fitnesscenter, spa og svimmingpool . Den mest anvendte bar, hed ”The Tank”, og havde udsigt til et stort akvarie med hajer. Viva Las Vegas! Det var fortryllende, festligt, og et kæmpe kulturchok ovenpå al den rolige, smukke og fascinerende, lydløse natur.

Freemont Street

Om aftenen var det 36 grader, og vi tog en tur ned ad Freemont Street /Freemont Experience. Vi havde også været på “The Strip” – hovedgaden. Men efter min mening er Freemont mere spændende. Hver aften efter kl. 21, er der stort lys/videoshow under det buede tag henover Freemont Street – en ny forestilling hver time, hver aften. Al lys slukkes, og den store menneskemængde stopper op og betragter dette imponerende show hver time.

Der er masser af turistshops, casinoer, restauranter, boder på gaderne med sjove t-shirts og spændende brugskunst. Det vrimler med gadeartister, musikere, dansere, graffittikunstnere og e obligatoriske, “du kan få taget et billede med mod betaling”: SM-kvinde, dansere med fjerpryd, cowboys, mand med ble, spiderman, batman, Minnie Mouse, Minions osv.

Hver aften på Freemont var der dansende DJ’s i hver ende af gaden og masser af musik og spænding. Her var utroligt spændende, fascinerende, larmende, sjovt og en kæmpe fest hver eneste dag. Du glemmer tid og sted i Las Vegas.

I Las Vegas er der musik overalt – også foran hotellerne og langs The Strip. Der er altid lyd på – en stor kontrast til den stilhed vi havde oplevet i den storslåede natur.

---

Farvel…og på gensyn

Dag 14 på vores tur med Trek America, bød på en lang og kedelig køretur til Los Angeles. Vi havde en lille time til at kigge os omkring på Hollywood Boulevard. En turistfælde – med masser af indkøbsarkader, der får Walk of fame til at drukne i mylderet. Jeg var ikke specielt imponeret!

Det var tid til at sige farvel til gruppen, og det havde været en fuldstændig fantastisk, fascinerende, og øjenåbnende oplevelse.

Jeg er mere betaget af dette fantastiske land, end jeg var før. Vores tur fortsatte i 4 dage til San Francisco. I min horisont venter flere naturoplevelser forude. Det har givet mig en ro, og en åbenhed i sindet, som jeg vil efterstræbe.

---

Fotos: Mia Christensen, Mellem horisonter.