San Francisco på 4 dage – søløver og store naturoplevelser
Surdej, søløver, sporvogne og direkte i fængsel…
(Denne artikel fra 2016 er fra det tidligere travelheart.dk.)
Der er noget særligt over de stejle gader i San Francisco. Hvis man har pakket de gode sneakers, kan man få mange oplevelser til fods. Man kan sagtens køre rundt I San Franciso, men jeg vil anbefale at tage den offentlige transport. Den kan få dig vidt omkring i byen. Der er også hop on/off-busser og selskaber der tilbyder endagsture til blandt andet Muir Woods.
Gå langs molen og nyd udsigten til Alcatraz og Golden Gate
Offentlig transport
Der selvfølgelig de berømte sporvogne – når man først har ventet i lang kø. I diverse guides står der, at man skal sørge for at tage den fra startstationen tidligt om morgenen, for at få plads.
Hvis man vil have en autentisk oplevelse, kan man tage veteran sporvogns-busser, der også kører langs Fisherman’s Wharf.
Hop on/off
Da det var vores første besøg i San Francisco, bestilte vi hjemmefra billetter til hop on/off. Den fulde pakke der varede 4 dage og gav os transport til Sausalito og Muir Woods. Der er dog andre måder at komme til Muir Woods på. Som førstegangs-besøgende, kan jeg anbefale at tage hop on/off, og køre med hele vejen på ruterne, for at få en fornemmelse af, hvor tingene ligger i forhold til hinanden. San Francisco kan være overvældende.
Til de offentlige busser kan man købe tredags kort eller syvdags kort, endda en endagsbillet, hvilket nok vil anbefales herfra hvis man vil køre meget rundt.
Fisherman’s Wharf/Pier 39
Her er der stemning, hygge og til tider fest. Gå langs molen og nyd udsigten til Alcatraz og Golden Gate (hvis den kan ses for tågebanker). Her er altid mange mennesker, men snyd ikke dig selv for at mærke stemningen. Der er masser af shoppingmuligheder, cafeer og restauranter.
Ved Pier 39, som også er en del af Fisherman’s Wharf, kan du se de berømte søløver. Det er naturens helt eget show. Vi tilbragte masser af tid med at beskue disse fantastiske dyr (mange gik og kaldte dem ”seal”), at se hvordan de bare hygger sig i store flokke, og klør sig op ad hinanden – og indimellem hopper op af vandet og oveni flokken (dette var dog ikke populært blandt artsfællerne). Men et skue, du ikke bør gå glip af når du er i San Francisco.
Underholdning og anderledes lækkerier
Ud mod vandet ligger også ”Museé Machanique”, hvor entre er gratis. Her udstilles gamle spillemaskiner fra arkaderne. Alle maskiner virker stadig. Sørg for, at have kvartdollars-mønter i lommen.
På Fisherman’s Wharf fandt vi også en chokolade shop, der havde alverdens varianter af chokolade. Det der fangede mit øje, var chokoladeovertrukket bacon – JA! Jeg sagde bacon! Først var det meget mærkværdigt – men smagte egentligt ikke så ringe endda. Nogle gange må man bare springe ud i det – så lærer man noget nyt og drager nye erfaringer.
Den specielle surdej
Prøv en Clamchowder
- Ved Fisherman’s Wharf ligger Boudin – de er særligt kendt for deres surdej. Prøv en “clamchowder”, der serveres i et helt, udhulet sudejsbrød.
- Til morgenmad, kan man blandt andet få en vaffel lavet på deres surdej, med røræg, bacon og topping med SIRUP!
- Surdejen som de anvender hos Boudin, er direkte fra den originale “moderdej” tilbage fra 1849.
Hvorfor er denne surdej anderledes?
Forklaringen på succesen…
- Det specielle ved surdejen fra San Francisco er den unikke sammensætning af vildgær og mælkesyrebakterier.
- Især Lactobacillus sanfranciscensis, som giver brødet en særlig syrlig smag og tekstur.
- Denne specifikke kultur har udviklet sig i det lokale klima og omgivelser i San Francisco, og den giver brødet en karakteristisk “San Francisco-smag”, som er et resultat af disse mikroorganismers samspil.
Golden Gate Park
Denne store park i “Frisco”, byder på mange forskellige haver og områder, der er værd at besøge. Blandt andet byder parken på en indhegning med Bison (Bison Paddock).
Parken er kæmpe stor, så det er måske lidt overmodigt, at ville gennemgå den til fods. Især når man kun har 4 dage. I selve parken er der en gratis shuttlebus, som man kan køre med rundt i parken.
Det var første gang jeg smagte en guddommelig “Surf n’ turf”…
I den vestlige del af parken, der støder op mod Ocean Beach, blev vi anbefalet en restaurant med eget bryggeri. Beach Chalet, som ligger højt, med den mest fantastiske panoramaudsigt til Stillehavet. Både deres øl og deres mad kan varmt anbefales.
Det var første gang jeg smagte en guddommelig “Surf n’ turf”. Denne blev serveret med en stor oksesteak og frisk tilberedt hummer. Gode råvarer. God smag. Ganske enkelt!
Alcatraz
Billetterne var købt hjemmefra – gudskelov, ellers kunne vi ikke have fået billetter igen, før vi var på vej hjem. Sørg for, at købe billetterne hjemmefra! Og gør det i god tid inden i skal afsted.
Ved Pier 33 skulle vi møde op, senest 45 minutter før afgang. Solen tittede frem over Alcatraz, men Golden gate lå indhyllet i tåge. På Alcatraz island, er der en stejl vej op mod selve celleblokken. Her får man udleveret en audio-tur, som giver besøget en ekstra dimension.
Fortællerne er fanger og ansatte, som sammen med en fortællerstemme, giver et indtryk af livet på/i Alcatraz. Det er spændende at høre om livet på Alcatraz (både fra de indsatte og fra dem der arbejdede og boede på øen), og om de flugtforsøg der har været – hvor opfindsomme fangerne har været.
Coit Tower og Lombard Street
Coit Tower – man kan godt køre derop, men vi tog trappevejen hele vejen op til tårnet. En stejl tur (men i øvrigt vil det være synd, hvis man snyder sig selv for en stejl vandretur i Frisco. En fantastisk udsigt over byen venter. Man kan også komme hele vejen op i tårnet.
Derfra kan man gå (ikke en meget kort gåtur – men alligevel overkommelig) til Lombard Street. Den er velkendt for de skarpe hårnåle sving. Hvis du har mod på det, kan du selv køre igennem gaden (men sørg for, at dine bremser, er iorden).
Muir Woods
Det var en tur ad snoede bjergveje op til Muir Woods. Det koster 7 USD at komme ind i Muir Woods. Der var et helt andet klima end vi har oplevet i andre nationalparker i USA. Muir Woods er en fantastisk, frodig og eventyrlig skov.
De høje røde træer, der vokser ind i himmelen, er et betagende og smukt syn. Alle vegne i skoven, bliver der opfordret til stilhed, så man har virkelig mulighed for, at falde i et med skoven. Til at finde en ro, sammen med skoven.
Vi gik ad de store stier, der er bygget op af træ, og som sikrer alle tilgang til skoven – også dårligt gående og handicappede besøgende. Vi vil dog gerne tilbage dertil en dag, og udforske nogle af de deciderede vandreruter, der bringer én dybere, og højere op i skoven.
På vores tur tilbage mod Frisco, var der et par stop ved Golden Gate, som var indhyllet i tåge. Det er dog stadig et imponerende bygningsværk – tåge eller ej.
Ferry Building
Ferry Building, der ligger på The Embarcadero imellem Pier 1-2, er en tidligere færge-terminal, hvorfra der dog stadig afgår færger – den er indrettet med masser af spisesteder og delikatesser og lokalt fremstillede varer. Der var lidt af den samme gode stemning som man finder i Torvehallerne i København – selvom det dog alligevel ikke er helt sammenligneligt.
Mission/Murials
I området Mission, finder man mange vægmalerier. Så hvis du er interesseret i forskelligartet streetart, eller idet hele taget bliver fascineret af så store malerier, kan man gå på opdagelse i gaderne omkring Mission Street og Mission Dolores Park. Her fandt vi mange flotte og imponerende vægmalerier. En lidt anderledes oplevelse, end den man finder i de almindelige turistguides.
Hjemløse
Sidst men ikke mindst – i San Francisco er der mange hjemløse. Vi fik et råd om, at hvis vi gerne ville gå i fred, skulle vi ignorere deres henvendelser. Giv dem ikke penge. Det kan virke hårdt, men hjælp i stedet ved at donere penge til organisationerne der hjælper de hjemløse. De hjælper med tæpper, telte, tøj og andre nødvendigheder i kritiske situationer.
Et sidste råd. Nogle steder i San Francisco, frarådes man at færdes om natten på egen hånd. Tjek inden du tager afsted, om du bor i et kvarter hvor du bør køres til døren, hvis du er på oplevelse efter mørkets frembrud.
Fotos: Mia Christensen, Mellem horisonter.
