Indonesien – landet der forenes i forskelligheden
Beretning fra en 20 dages rejse til Indonesien i sommeren 2025. Ø-hop på Sumatra, Java, Bali og Lombok byder på en velkommen varme fra både vejrforhold og befolkning.
”Enhed i mangfoldighed”
Når man ser hvordan forskelligheden kan trives side om side i Indonesien, kan man ikke andet end at blive forført af oplevelsen af, at der findes lande i verden, hvor det kan lade sig gøre at omfavne forskelligheden uden at blive fjender.
Landets nationale motto “Bhinneka Tunggal Ika”, kan oversættes til ”Enhed i mangfoldighed”. Det er betegnende for den indonesiske identitet. Stoltheden og omfavnelsen af mottoet skinner igennem – det er under huden på befolkningen, og man mærker det uanset hvor man færdes i Indonesien – i hvert fald i det lille stykke af det store land, min mand og jeg havde fornøjelsen af at opleve.
Sumatra og orangutang
Sumatra var det første stop for at se skovmennesker, orangutanger. De bevæger sig ubesværet og hurtigt rundt i trætoppene ved hjælp af deres lange arme. Når man har vandret i tre timer i junglens hede, glemmer man alle besværligheder og udfordringer, når man endelig står foran det smukkeste eksemplar af en orangutang hun. Hendes rødbrune pels strålede orange, da solen kastede sit spotlys på hende oppe i trætoppene. Se indlægget om orangutanger her.
Navnet orangutang oprinder fra to ord på malaj og indonesisk; ”orang” betyder menneske og ”hutan” betyder skov. Orangutang kaldes derfor også skovmennesket.
Java
Templer på ønskeøen
På Java ventede usædvanlige og farverige oplevelser med vandfald, det hinduistiske tempelkompleks Prambanan og det største buddhistiske monument i verden, Borobudur. I området Yogyakarta, ligger Prambanan (UNESCO verdensarv). Det er det største hindutempel i Indonesien og det næststørste i Sydøst Asien, næstefter Angkor Wat i Cambodia. Det er bygget i slutningen af 800-tallet.
Jeg så dog ikke så meget af selve tempelkomplekset Prambanan. Men fra den centrale plads, fik jeg da set skønheden i sin helhed. Om morgenen da vi skulle afsted, var jeg nemlig så uheldig at mærke den berømte turist-mave, også kaldet Bali belly. Men jeg blev ikke på hotellet, for jeg ville ikke gå glip af de oplevelser jeg havde ventet på så længe. Jeg så det store billede, og gik derefter tilbage til indgangen, hvor jeg kunne være i nærheden af toilettet.
Local toilet
Apropos toilet…..hvis din guide i Indonesien siger ”local toilet” er det enten et hul i jorden, eller en meget skrabet udgave af det man kender fra Danmark, ofte med manuelt skyl (vand du selv smider i kummen), og ikke særligt hygiejnisk.
Udsigten fra de øverste terrasser er betagende og åndeligheden, fordybelsen og historierne er mærkbart bundet til stedet.
Borobudur
Borobudur er også UNESCO verdensarv, og ligeledes fra 800-tallet. Det har form som en kolossal mandala. Det er opdelt i 8 terrasser med relieffer der gengiver buddhistiske fortællinger, med en samlet længde på fire kilometer. Hvis jeg skulle anbefale et enkelt tempel eller monument fra denne rejse, ville det være Borobudur. Udsigten fra de øverste terrasser er betagende og åndeligheden, fordybelsen og historierne er mærkbart bundet til stedet.
Den farverige by
I byen Malang, ligger den farverige by i byen ”Jodipan Village” – også kendt som Rainbow Village. Det er et tidligere slumområde, som egentlig stod til at blive jævnet med jorden. Men lokale universitetsstuderende fik en ide om at forandre byen og området. Alle huse er malet i farverige toner, og de lokale sørger selv for at vedligeholde husene. Beboerne tjener nu penge på turisterne. Landsbyen er kendt for sine kreative malerier og livlige atmosfære. Her herskede glæde og tilstedeværelse.
Jeg elsker mit job…
Ved det første vandfald vi skulle se, Tumpak Sewu, havde vi en guide der holdt humøret højt. Det var en væsentlig faktor for at det blev en god oplevelse, da regnen silede ned. Der var lang vej ned til vigen, og mange anstrengelser senere ankom vi til en vig i regnskoven der var eventyrligt smuk – også i regnvejr.
Vores guide spredte en vildt god stemning. Jeg tror aldrig jeg har mødt et menneske der var SÅ GLAD for sit job. Man kunne mærke at det kom fra hjertet. Han udbrød ”I LOVE my job!” flere gange. Han elskede bare at vise sine gæster det fantastiske område, at dele sin viden og selv lære mere om andre nationaliteter. Hvor tit oplever man den arbejdsglæde hjemme i Danmark?
Han udbrød ”I LOVE my job!” flere gange. Han elskede bare at vise sine gæster det fantastiske område
Fakta om Indonesien
Indonesien er verdens største øgruppe bestående af 17.508 øer, hvoraf 6000 er beboede. Øerne strækker sig over et stort område, der dækker to oceaner og tre tidszoner. Der tales over 700 sprog og over 200 dialekter.
- Hovedstad: Jakarta (på øen Java)
- Befolkningstal: 276 millioner
- Areal: 1.877.519 km²
- Religion: Islam er den dominerende religion, men der findes også protestanter, katolikker, hinduer, buddhister og andre trosretninger.
- Indbyggere på de besøgte øer:
- Sumatra: 50 millioner
- Java: 145 millioner
- Bali: 4.4 millioner
- Lombok: 3.3 millioner
- Indonesien har været under Hollandsk koloniherredømme i over 300 år. Frem til 1949, da Indonesien (Republikken Indonesien) fik sin selvstændighed, hed landet Hollandsk Ostindien.
Bali
Indonesiens hinduistiske højborg
Vi mærkede en betydelig forskel fra Java til Bali: Hvor Islam var mest fremtrædende i gadebilledet på Sumatra og Java, var det hinduismen det på Bali. Hver morgen (meget tidligt), blev der kaldt til bøn på øerne Sumatra og Java. På Bali ofres der hver morgen ris, blomster og røgelse ved indgangen til folks hjem, forretninger, skoler og andre steder hvor mennesker færdes. Ofringerne er en naturlig del af hinduernes hverdag og ritualer.
Jeg havde fået den geniale ide at snorkle – selvom jeg både er bange for vand og ikke kan svømme. Men jeg tænkte, at hvis det var klart, stille vand og en tålmodig instruktør, ville jeg da kunne snorkle. Men jeg blev en kylling allerede da vi befandt os i båden sammen med de 10 andre der også skulle med på turen.
Jeg havde fået den geniale ide
at snorkle, selvom jeg både er bange
for vand og ikke kan svømme…
Turen var dog ikke spildt for mit vedkommende, og min mand så havskildpadder og andre tropiske havdyr. Til gengæld kunne jeg senere på rejsen hilse på de helt små havskildpadder, da vi besøgte et sted hvor de redder de små fra udryddelse, og sætter dem ud igen når de er gamle nok og bedre rustet til at klare sig selv.
Frokosten blev indtaget på Menjangan Island – også kaldet ”Deer Island” på grund af de vilde hjorte der bor på øen. Hjortene har dog fodrings,- og vandsteder som er menneskeskabt. Så hjortene kom meget tæt på de glade turister der befandt sig på stranden ved det turkisblå vand og i ly for solen i gazeboernes skygge.
Ubud – den travle turistmagnet
Hvis man er på udkig efter et sted hvor der er spabehandlinger i alle afskygninger og butikker så vidt øjet rækker, med kunsthåndværk og gallerier, så er Ubud stedet på Bali.
Der er generelt meget trafik på Java og Bali (mindre heftigt på Sumatra). Men i myldretiden i Ubud, bevæger man sig ikke hurtigt fremad – heller ikke selvom man er på scooter.
Sekumpul Waterfall
Ned til vandfaldet var der utroligt mange trappetrin – ifølge flere kilder skulle der være 700-800 trin ned. Udsigten til Sekumpul var idyllisk og som at skue udover et fjernt og frodigt rige. Jeg kunne ikke helt komme i tanke om hvad det mindede om, men jeg var sikker på at Peter Pan kom flyvende med Klokkeblomst i hælene.
En note om rygning og nelliker
Der pulses løs i Indonesien. De har en meget afslappet holdning til tobak. Mange dyrker også deres egne tobaksplanter til eget forbrug (økologisk selvfølgelig!). En hjemmerullet cigaret krydres ofte med hele nelliker. Da vi fortalte vores guide hvad vi bruger nelliker til i Danmark, var han fuld af undren. For os i Danmark er det naturligt at bruge krydderiet i kager og bagværk. Men i Indonesien anvendes krydderiet til andre ting – blandt andet også som antiseptisk og antiinflammatorisk ingrediens i tandpasta.
Det er åndeløst og åndeligt smukt, og man kan godt forstå hvorfor så mange fotografer stiller sig på række netop her.
Ø-templet Tanah Lot og Batu Bolong tempel
Ved ø-templet Tanah Lot ventede vi sammen med en masse andre turister på solnedgangen. Mange kommer til templet for at blive velsignet. Ved lavvande kan man gå langs stranden ud til Tanah Lot. Lige i nærheden ligger også et mindre tempel, Batu Bolong, som ligger lige i solnedgangens skær. Det er åndeløst og åndeligt smukt, og man kan godt forstå hvorfor så mange fotografer stiller sig på række netop her.
Kunsthåndværk: Batik og sølv
Bali er berømt for sit håndværk og batikprocesser. Vores guide viste os et værksted, hvor de fremstillede batikfarvede og vævede saronger. Vi så processen fra udvalg af råvarer til at farve tekstilerne med frem til processen med at håndtegne motivet op med voks.
Der var også en der vævede et stof, med en hastighed på omkring 10 centimeter om dagen. Der blev vævet med meget fine og tynde tråde. Også hos en sølvsmed blev vi præsenteret for nogle balinesiske teknikker. Fra råmaterialet laver de selv fine sølvtråde og kugler som anvendes i en speciel teknik og design. Imponerende og inspirerende at se et håndværk, der krævede stor præcision, øvelse og finmotorik.
Lombok
Øen Lombok er mindre befærdet end Bali, og knapt så overrendt af turister (lidt endnu). På Lombok er der også rig mulighed for vandreture på bakker og bjerge i en smuk natur.
En af guiderne klatrede barfodet op i palmen og kappede de store kokosnødder fri fra træet.
Vandfald og kokosvand
I en lille landsby fik vi en opvisning i kunsten at hente en frisk kokosnød. En af guiderne klatrede barfodet op i palmen og kappede de store kokosnødder fri fra træet. Derefter skar han dem til så vi kunne smage det friske kokosvand. Forfriskningen blev indtaget i en lille hytte omgivet af rismarker. Der er noget helt særligt over at opleve, og komme tæt på det nære og lokale liv i de små landsbysamfund.
Solopgang over Mount Rinjani
Vi skulle have været på et tre dages trek på Mount Rinjani, men det var blevet aflyst, og vi fik et alternativt rejseprogram de sidste dage på Lombok. Der var to turister der var kommet slemt tilskade, så alle treks og ture var aflyst, indtil sikkerheden var iorden. Tll gengæld kom vi på en morgentur (klokken 4 om morgenen) for at se solen stå op over Mount Rinjani. Vi skulle på trek på Pergasingan Hill, der ofte anvendes af de lokale og af turister som opvarmning når man skal på trek på bjerget.
Vi gik igennem vand for at nå helt ind til vigen med et af de smukkeste vandfald vi så på rejsen
Bedste trek på rejsen
Efter solopgangen over bjerget, kørte vi mod Geopark Rinjani, hvorfra turen gik til Sendang Gile waterfall. For mig var denne oplevelse det absolut bedste trek på hele turen. Ved de andre vandfald var der mange trapper, men turen til Sendang Gile bød på et afvekslende terræn. Vi gik igennem vand for at nå helt ind til vigen med et af de smukkeste vandfald vi så på rejsen. Langs ruten mødte vi nogle lidt aggressive aber, der godt kunne finde på at tisse ned på turisterne (husk paraply).
Et land der forenes af forskelligheden
Det der står tilbage efter hjemkomst til Danmark, er at den forskellighed vi oplevede, kan eksistere side om side, og hvor hårdt Indoneserne arbejder for at tjene til familiens opretholdelse og trivsel.
De holder øje med naboen, og hjælper hinanden. Indonesien er et virkelig spændende land på mange faktorer: kultur, håndværk, traditioner, forskellighed, lighed og deres fælles historie. På hver af de fire øer, blev vi imødekommet af smilende, hjælpsomme mennesker med en god portion humor, varme og venlighed.
Foto: Mia Christensen, Mellem horisonter (medmindre andet er angivet).
