Grand Canyon: et storslået naturligt værk blandt USA´s nationalparker
Åndeløse udsigter så vidt øjet rækker, ud i den store Canyon. Udsigten kan blive ved med at forbløffe mig.
Den første gang….
Jeg har været ved Grand Canyon national Park et par gange, men den forbløffer ved hvert besøg. Det allerførste blik jeg kastede på Grand Canyon, var på en gruppetur i 2015. Guiden havde arrangeret bandanas til alle, som vi skulle binde for øjnene. Herefter skulle alle holde i et tyndt reb. Vi skulle følge hans stemme, og gå i blinde, indtil han sagde stop.
Storheden udfoldede sig for vores øjne, og ingen af os kunne helt fatte hvad vi så.
Han førte os to og to til et sted, hvor vi skulle stå stille, indtil alle var ”placeret”. På hans kommando, skulle vi samtidig fjerne vores bandanas.
Man kunne høre et kor af udånding og måbende stilhed. Han gjorde dermed det første blik til noget helt specielt. Storheden udfoldede sig for vores øjne, og ingen af os kunne helt fatte hvad vi så.
South, North eller West?
De fleste besøgende kommer til South Rim (den sydlige kant). Dette kan skyldes, at vandreruter og shuttlesystem er mere udvidet, og der er flere, og let tilgængelige udsigter over den store Canyon. Ved North Rim er der færre mennesker, sværere trails og andre former for natur i Grand Canyon.
Ved Grand Canyon West and Skywalk, kan man kigge direkte ned i kløften. Adgangsbilletten er også noget dyrere. Grand Canyon West er Hualapai Tribes ejendom, og ligger i deres reservat. Her gælder lidt anderledes regler, især angående påklædning. Men her kan man også i adgangsbilletten se skywalk og få andre ”adventure” baserede oplevelser. Så det er en god idé at overveje hvad man vil, når man besøger Grand Canyon. Man kan jo også benytte lejligheden til at få viden om Hualapai stammens historie, kultur og skikke.
Når jeg kigger ud over den store kløft, der strækker sig så vidt øjet rækker, og længere end det, får jeg for alvor en følelse af, at verden er stor og fantastisk.
Det er nemt for alle at få oplevelsen af Grand Canyon ved South Rim. Alle kan få glæde af de utallige udsigtspunkter, som hver især giver en særlig oplevelse. Men hvis du vil på trek et stykke ned i kløften, findes der ingen nemme ruter. Hvis du vil vandre helt ned til bunden, er en dagsvandring ikke nok.
Udførlig vejledning til ruterne
Ved visitorcenter findes en udførlig vejledning i de forskellige udsigtspunkter og vandreruter. Her måles udfordringerne i, hvilke sko du kan have på; kondisko eller vandrestøvler. Hvor mange liter vand du skal have med, og om det er nødvendigt med snacks. Jeg synes det er en genial måde at vurdere ruterne på. Så kan man gøre op med sig selv, hvor udfordrende det skal være.
Ved mit første møde med Grand Canyon, var jeg på vandring ad ”South Kaibab trail”. Jeg nåede til ”Ooh Ahh Point”. Men vurderede, at hvis der skulle være kraft tilbage i mine lårbasser til at nå hele vejen op igen, skulle jeg vende om. Det går hurtigere nedad på den stejle sti, end det gør når man skal op igen.
Det er vigtigt at man holder alle de pauser man har brug for, og tænker på sit eget tempo, og ikke på alle andres. Det er ikke en konkurrence, men en oplevelse.
Solnedgang Ved Yavapai point
På vores første tur, boede vi på en stor campingplads i byen Tusayan. Herfra kan man tage shuttlebusser til Grand Canyon. Efter vores dagsture med vandring, gennede vores guide os alle ind i turbussen, og bestille en god portion familiepizza og masser af cola. Derefter blev vi, sammen med pizzaerne, transporteret til Yavapai Point.
Her sad vi helt ud til kanten (men stadig forsvarligt!) og nød vores velfortjente pizza, i fællesskab, og nød solnedgangen over Grand Canyon. De skiftende farver og drama i kløften, er som en film der kører i slowmotion for dine øjne.
Mod Hopi Point
Anden gang jeg var ved Grand Canyon, sammen med min mand, tog vi den blå shuttlerute. Den gik mod Hopi-Point-view. Udsigterne på denne rute, var om muligt, endnu smukkere og gav et større billede af variationerne i kløften.
Man kan gå fra platform til platform på ruten. Men man kan også køre med shuttlebussen, hvis man ikke har så meget tid i Grand Canyon.
Fakta om Grand Canyon
- Grand Canyon blev udnævnt til nationalpark i 1919.
- Kløften er 447 kilometer lang.
- Op til 1.6 kilometer dyb på det dybeste sted.
- Parken havde 4.9 millioner besøgende i 2024.
- Der er et udvidet shuttle-system i Grand Canyon. Det er letterre at komme til de forskellige udsigtspunkter med shuttle, end det er at finde en parkeringsplads. Shuttle systemet blev indført i 1974.
- Fra Den nordlige til den sydlige kant af Grand Canyon er der en køretur på omkring 320 km. Den tager omkring 4 timer. Det siger lidt om, hvor stort det er.
- Det er længe blevet antaget, at Coloradofloden begyndte at udskære kløften for seks millioner år siden. Nyere undersøgelser har vist, at denne proces kan være startet for 70 millioner år siden.
National Park
- Det farligste dyr i Grand Canyon er klippeegernet! Besøgende bliver oftest bidt af det lille egern.
- Temperaturerne varierer meget i kløften. Fra kløftens kant til dens laveste punkt kan temperaturen variere med mere end 25 grader.
- Mange undervurderer vigtigheden af at medbringe vand. Mange ulykker og dødsfald sker på grund af dehydrering. Hvis man tager en gåtur nedad på 1,5 time, skal man beregne dobbelt op på tid opad. Så man skal forberede sig på, at medbringe 3-4 liter vand per person på sådan en tur.
- En del faldulykker sker i forbindelse med fotografering. Gå aldrig for tæt på kanten, og vær opmærksom på omgivelserne! Respektér advarsler og vejledning på skilte.
Foto: Mia Christensen, Mellem horisonter og Søren Poulsen.
