Delicate Arch i Utah – den skrøbelige port
I 2015, oplevede min mand og jeg, storheden i den amerikanske natur, for første gang. Vi farede også vild.
Arches National Park
De fascinerende sandstensklipper i Arches National Park, er naturens egen modellervoks. Vejrets luner former konstant landskabet. Der er over 1500 buer og ”porte” i parken, som naturen har skabt. Det første område vi besøgte i parken, var naturens eget fjernsyn ”Windows” (vinduer), som er nogle imponerende buer.
Når man kommer tæt på, og kigger ”ud af vinduet”, afsløres et rødt landskab af sporadisk opståede sandstensklipper. Der er konstant skiftende farver på grund af solens og skyggernes dans. Det er dybt betagende at betragte.
Delicate Arch
På denne fantastiske dag, har vores guide købt ind til aftensmad, og pakket en kølerboks (af de store). På skift skal vi hjælpes ad, med at bære den op til Delicate Arch. Guiden har købt ind til aftensmaden, som skal nydes med udsigt til solnedgangen.
Efterhånden som vi kommer længere op, bliver terrænet mere udfordrende med stejle klipper og stigninger
Han er velbevandret i nationalparker i USA, men det er også hans første besøg i Arches, og er lige så spændt som os andre. Han har forberedt sig på turen, ved at spørge en ven til råds angående Delicate Arch. I Parkbrochuren står anført, at der er en halv mile op til plateauet, hvor vi skal spise vores surprise aftensmad og nyde solnedgangen.
Det første stykke vej er en let tilgængelig sti. Efterhånden som vi kommer længere op, bliver terrænet mere udfordrende med stejle klipper og stigninger. Der er kortere tid imellem de skiftende hold, der bærer cooleren. Den føles tungere, samtidig med at stigningen bliver stejlere.
Half a mile, my ass!
En halv mile er omkring 800 meter. I gruppen, er der flere udbrud af træthed og et ønske om at vi snart er i mål, men der er ingen udsigt til at vi snart er nået toppen, og coolerens vægt sænker vores tempo. ”Half a mile, my ass!”, udbryder guiden. Han er blevet misinformeret – både af vennen og parkens egne oplysninger. Han er tidligere football spiller, og imponerer alle, da han ene mand, tager den overdimensionerede cooler på den ene skulder, og målbevidst, vandrer hurtigere opad, så vi kan nå solnedgangen. Den vil han i hvert fald ikke gå glip af.
Jeg tror at parkmyndighederne får en skrivelse om, at de nok skal opmåle ruten igen, for det er langt over en halv mile. Måske får vennen også lige et opkald. Godt trætte og udmattede af det længere trek, ankommer vi endelig til Delicate Arch, og et eventyrligt syn åbenbarer sig.
Vi sidder endelig her og nyder solnedgangen, de flotte farver, den majestætiske port, udsigten over landskabet, og den velfortjente medbragte mad. Der er en stemning as ro, glæde og en følelse af taknemmelighed – det har været al besværet værd. Takket være vores guides ihærdighed, vilje og styrke, har vi nået forestillingen over Delicate Arch i tide.
På vildspor i Arches…
Devils Garden
Efter den ”skrøbelige port”, er det nu ”Devils Garden”. Vores ukuelige guide, starter os ud på et trailspor, der er tydeligt markeret med skilte. Han er sikker på, at dette trek er ”fail-safe”. Vi har gået et stykke tid i det klippefyldte og røde landskab – forceret høje sten og hjulpet hinanden videre. Vores guide mistænker, at vi er kommet på vildspor. Det skulle have været endnu et kig på en fascinerende bue i Arches, men vi er vist endt på afveje på en alternativ sti. Vores guide er ikke imponeret over skiltningen, der burde have været ligetil.
Imens han orienterer sig om retning, og prøver at styre os sikkert tilbage til bussen, klatrer vi op og ned ad klipper og små grøfter. Vi fik aldrig set den bue som han gerne ville vise os, men vi har klatret rundt i Arches i et par timer, og det har været et spændende og uventet eventyr.
Foto: Mia Christensen, Mellem horisonter
