Machu Picchu: Inkarigets berømte by i Andesbjergene

På en rejse til Peru, fik jeg indblik i Machu Picchus og inkarigets storhed. Mange traditioner lever videre i dag.

Hvad er Machu Picchu

Machu Picchu ligger højt oppe i Perus Andesbjerge – 2.430 meter over havet – og er en imponerende genopbygget inkaby, der engang tilhørte Inka-herskeren Pachacuti.

Fordi Machu Picchu ligger over 1.000 meter lavere end hovedstaden Cusco, brugte herskeren stedet som et slags sommerresidens, når kulden bed for hårdt i hovedstaden. Her kunne han nyde det lune klima, gå på jagt og bare trække vejret lidt friere midt i den grønne, frodige natur.

Man mener, at hoffet kun opholdt sig her omkring halvdelen af året, men sporene efter dem er tydelige. I dag kan man gå rundt mellem cirka 150 stenbygninger, omgivet af terrasser, hvor inkaerne dyrkede deres afgrøder – og mærke historiens ro hænge i luften mellem bjergtoppene.

Spor af Inkariget

Langt før Columbus kom til Sydamerika, blomstrede Inkariget højt oppe i Andesbjergene. Riget opstod i 1100-tallet og blev det største i kontinentets historie, indtil spanierne satte en brat stopper for det i 1533. Hovedstaden var Cuzco – et centrum for avanceret arkitektur, et omfattende vejnet, og et sofistikeret landbrugssystem. Det var et af verdens største samfund, med op til 10 millioner indbyggere på sit højdepunkt.

Mange landlige quechua-samfund fortsætter
med at dyrke landbrug, vogte lamaer eller
alpakaer, og væve tekstiler.

---

Sporene efter inkaerne er stadig overalt. De præcist tilhuggede sten, de gamle terrasser og de finurlige kunstvandingssystemer fortæller historien om et folk, der mestrede både natur og håndværk. De dyrkede majs, kartofler, squash, jordnødder, koka, chili og bomuld. De opdrættede marsvin, ænder, lamaer, alpakaer og hunde.

Lamaer græsser ved Machu Picchu.

Inkaernes efterkommere er nutidens Quechua -talende folk fra Andesbjergene, som udgør en stor del af Perus befolkning. Mange landlige quechua-samfund fortsætter med at dyrke landbrug, vogte lamaer eller alpakaer, og væve tekstiler.

De håndværksmæssige traditioner med at anvende uld, forarbejdning, farvning med naturlige farvestoffer, mønstre og vævning, er en del af kulturen i Peru den dag i dag.

Hvordan kunne en by glemmes?

Man regner med, at byen blev forladt omkring år 1572, som følge af den spanske erobring af inkariget. I modsætning til andre inkabyer, blev Machu Picchu aldrig fundet. Byen forblev gemt i næsten 350 år.

I 1911 blev byen genopdaget af den amerikanske historiker Hiram Bingham, som blev ledt til stedet af lokale bønder. Byen var velkendt hos de lokale, men ukendt for resten af verden. Siden genopdagelsen, har der fundet restaureringer sted ved Machu Picchu.

Der er fortsat meget mystik omkring hvordan de levede i Machu Picchu, men man finder løbende nye og spændende spor.

Vidste du….

at Kodak, leverede udstyr til Hiram Binghams expedition, så han kunne dokumentere arbejdet ved Machu Picchu. 244 fotografier fra ekspeditionen blev taget med specielle Kodak-kameraer, der muliggjorde panorama- og videooptagelser.

En succes kan blive for meget

De seneste år, har der været lokale blokader, med forsøg på at stoppe de turisttog der kører til byen Aguas Calientes. Herfra tager man en shuttle bus til Machu Picchu. De lokale tjener penge på turisterne, men der er også en bekymring for at området ved Machu Picchu vil tage skade af alle de besøgende. Omkring 1.5 millioner mennesker besøger Machu Picchu hvert år.

Skyview i toget til Machu Picchu Pueblo.

Beretning om turen til Machu Picchu

Med tog til Aguas Calientes

På perronen venter min mand og jeg spændt på turen til Machu Picchu. Toget ligner en rekvisit fra en Agatha Christie fortælling. Vi skal overnatte i Aguas Calientes (Machu Picchu Pueblo), hvorfra vi også skal med shuttlebus til Machu Picchu.

Togturen er fuld af gode vibrationer. Togpersonalet underholder med fortællinger og anekdoter. I Vistadome toget, er der udsigt til de smukke landskaber undervejs igennem panoramavinduer i taget.

På togstrækingen er der nogle skarpe stigninger. Dette kan medføre udfordringer for turen, men dette er løst med syv såkaldte ”zigzag skift”. På vejen til byen, standser toget, og bakker nedad af et spor. Derefter køres fremad igen. Dette gentages ad sporene, indtil toget er nået ned ad den stejle stigning.

Togturen i sig selv er en smuk oplevelse af de omgivende bjerge og landsbyer.

Machu Picchu Pueblo – Aguas Calientes

Efter en togtur fyldt med betagende udsigter, stiger vi direkte ud i et omfattende Artisan-marked. Her findes kunsthåndværk, strik, tasker, huer og alt hvad et turist-hjerte kan begære. Der er dog nogle perler imellem, med håndværk der ikke er masseproduceret.

Byen er bygget op uden almindelige veje. Der kører ingen biler, og varer fragtes på trækvogne ad stejle gader. Det er en by, der tydeligvis lever af turister. Vi prøver at se igennem det, og finder også nogle autentiske oplevelser af inkarigets historie, og indtager de smukke udsigter til bjerge fra den lille stationsby.

Fra venstre: Artisan markedet ved stationen. Udsigter fra byen Aguas Calientes (Machu Picchu Pueblo).

Med shuttlebus til Machu Picchu

En tidlig morgenstund, har vi en aftale med en privat guide, som vi møder ved Machu Picchu. Men vi skal først med shuttlebus dertil. Vi er chokerede over hvor mange der egentlig er med bus allerede så tidligt om morgenen. Men vi er glade for, at vores guide ville mødes tidligt.

Den eneste tilladte måde, at komme til Machu Picchu på, er med shuttlebussen, eller at gå. Bussen kører ad snoede bjergvejen i cirka 25 minutter. Det tager cirka 2,5 timer at gå fra Aguas Calientes til Machu Picchu. Der er stejl stigning hele vejen, så man skal være i god form.

Machu Picchu

Vores guide fniser, da hun ser min mands ben, og spørger, om vi ikke har taget myggespray med. Det var ikke faldet os ind, at det var noget vi skulle have med i bjergene. Men det er en rigtig god idé! Det er små bitte irriterende myg, på steroider. På få minutter, blev min mands ben forvandlet til en myggenålepude, fuld af røde plamager.

Svimlende smukke udsigter

Vi bevæger os langsomt ind på anlægget mod byen, men fra indgangen og hele vejen ned til byen i Macchu Picchu, er der svimlende smukke udsigter og arkitektur udført med præcision. Guiden fortæller spændende historier om inkariget, folket og om genopdagelsen af stedet.

Udsigten til bjergene, der nogle steder er udviskede af morgentågen, og nogle tinder der står tydeligt frem, er svimlende smuk.

Inkaernes arkitektur og præcise håndværk, ses tydeligt i konstruktionerne. Det er imponerende tilpasning af stenene i bygningerne. Jeg er imponeret over, hvor præcist de har kunne bygge uden de præcisionsværktøjer vi har i dag.

Machu Picchu er en oplevelse hele vejen igennem, fra indgang, til udgang. Med betagende udsigter, både til de omgivende bjerge, og til selve byen Machu Picchu. Men vi er glade for at guiden ville have os tidligt afsted, for når vi nærmer os udgangen, er der kommet en mængde af turister til, der er ligeså svimlende som udsigten.

Se også den fulde rejseberetning fra Peru her.

---

Foto: Mia Christensen (Mellem horisonter) og Søren Poulsen.