Julemagien spredes når kultur og traditioner mødes

Julen har altid været magisk for mig. Vores jul i Danmark er en blanding af lånte traditioner og kultur, og vores helt egne, danske traditioner.

Aflys julestress!

Mange mennesker stresser hovedløst rundt i juletiden. Men jeg har altid elsket denne tid. Det der er magisk for mig, er stemningen og alle lysene. Hyggen når vi lukker os inde med hjemmebag og varme drikke. Eller samværet omkring traditionerne. Et fast holdepunkt, et fælles anker.

Velkendte omgivelser virker anderledes i juletiden, når de er oplyst i den mørke tid. Det bringer et andet perspektiv, hvis man giver sig tiden til at kigge efter.


Da jeg var barn havde vi én juletræsfest på skolen, hvor forældrene kom med, og vi hyggede og dansede omkring det store juletræ, og børnene fik slikposer bagefter. Det var hyggeligt! Men i dag, har mange børnefamilier arrangementer hver uge op til jul. Alle skal have juletræshygge, i foreningerne, børnehaven, skolerne – og så er der alle julekalenderne man ikke skal gå glip af. Jeg kan godt forstå, at mange forældre mister pusten i december måned.

Husk at julehygge fordi du har lyst – ikke fordi du skal!

Julepynt af træ medbragt fra et roadtrip i USA.

Når jeg rejser, eller tager ud på oplevelser, tager jeg, når det er muligt et stykke julepynt med hjem til mit juletræ. Det bliver på den måde et mindetræ, fyldt med minder fra barndommen og de indtryk og rejser jeg har været heldig og priviligeret at opleve. Det er måske, ved nærmere eftertanke, et taknemmelighedstræ.

Når vi giver til hinanden

Mange hader at pakke gaver ind, men jeg elsker det! At give til andre, og gøre pakken til den enkelte til noget særligt. At gøre mig umage med at sprede glæde. Det er måske det der er mest magisk ved julen – det vi giver til hinanden. Om det er gaver, vores tid, samvær, nærhed, opmærksomhed eller lækkert julebag.

For mig er julehygge lys og varme. Stearinlys og lyskæder. Julegaver og konfekt. Hjemmebagte småkager – duften af gran. Den salige duft af rødkål, juleand, flæskesteg og de brunede søde kartofler – duften af jul. At give nærvær til hinanden og give omsorg. Hvad er julehyggen for dig?

Fra venstre: Julelys og hygge hjemme hos mig. Et dækket julebord. Julepynt fra Grand Canyon.

Traditioner og kulturer

I Danmark er vi verdensmestre i hygge. Vi hygger med levende lys og hjemmebagte småkager. Vi har masser af individuelle traditioner i løbet af december med at lave konfekt, kager, klippe julepynt, lave dekorationer og pynte op. Hver familie har deres egne traditioner – og nogle gør mere eller mindre ud af forberedelserne.

Der julebages klejner, vaniljekranse, jødekager, specier, brunkager, pebernødder, æbleskiver og honninghjerter. Og hvis vi ikke selv går i køkkenet og bager, findes det i svimlende mængder af i supermarkederne og hos bageren. Vi hygger til den store guldmedalje med bagværk, julebryg og julegløgg.

Nogle ser helst at julen var overstået, fordi det er blevet for kommercielt og stressende, og fordi de mener vi har mistet fokus på samværet og glemmer hinanden og os selv i al julestress og jag. Og på nogle punkter, har jeg tendens til at give den ret.

Julebag hos Bageren i Den Gamle By i Århus.

Dansen omkring træet

I Danmark sætter vi et grantræ i stuen, som vi pynter med kugler, lys, engle, nisser, hjerter….eller hvad den enkelte familie nu synes der skal pyntes med. Det er meget med forskel hvornår træet sættes indenfor. Hos os venter vi til ugen op til juleaften. Det er prikken over ”i’et” i hjemmets julepynt.

Julenisser og gårdnisser

Dagen før juleaftensdag, lagde min far en nissehue på mit værelse, og da jeg vågnede om morgenen, var der altid lagt en lille gave fra ”nissen”. Jeg mindes tydeligt, at jeg prøvede at holde mig vågen, men jeg nåede aldrig at se nissen.

Min far stillede også en skål med grød op på loftet juleaftensdag til nissen (man skal holde sig gode venner med ham – ellers kan der bliver ballade og drillerier). Senere på aftenen tjekkede vi skålen – og den var tom! Så var nissen glad.

Hjemmelavet pynt til julebordet.

Tror du på Julemanden? (spoiler alert)

Jeg troede på Julemanden til jeg var omkring 8 år. Det er jeg ikke flov over, da det kun kunne lade sige gøre, fordi jeg er født i de tidlige 70’ere. Der var ingen mobiltelefoner, internet – der var endda kun 1 dansk tv-kanal. Så der var ingen medier der kunne have indvirkning på at ødelægge en barnetro. Min søster var så sød, at hun ikke sagde noget. Desuden havde jeg en livlig fantasi, og nægtede måske også at tro på, at noget så magisk ikke var virkeligt.

Det var en magisk tid – og det kan jeg kun huske, fordi jeg troede på hans eksistens så længe. Undren fremkommer dog den dag i dag over, hvordan jeg beholdt denne tro, for julemandskostumer dengang, var ikke hvad de er i dag.


Det kan ligeså godt afsløres, at den der agerede Julemand, var min far, og det der var forhånden, var min mors aflagte knaldrøde ”lakregnfrakke”. Den var alt for lille til min far, og på hovedet havde han en lidt for stram nissehue og et skæg af vat. Men med et barns meget livlige fantasi, kunne det sagtens ligne en julemand.

Det betød ingenting hvordan han var klædt ud – det var magien der blev skabt. Jeg blev virkelig skuffet den dag jeg opdagede, at Julemanden bar min fars armbåndsur. Men jeg værdsatte den tid, og det er måske også en af årsagerne til, at jeg stadigvæk synes at julen er magisk (hvis man trækker butikkernes forbrugsfester og julestressen fra).

Juletræstænding på Axeltorv i Nakskov.


Måske vil du også gerne læse...