Slowtravel: Træk vejret, sæt tempoet ned og mærk nærværet
Jeg bor på Lolland, og er omgivet af vand. Uanset hvor jeg befinder mig, skal jeg ikke langt væk, for at komme ud til kysten, hvor himmelen kysser havet.
Sæt farten ned. Vær tilstede. Bemærk hvad du sanser. Se omgivelserne og vær til stede i dem. Giv dig selv tiden til at opleve et sted og en stemning, dine omgivelser. Et nyt begreb i vores rejsejargon, har bredt sig, “Slowtravel”. Vi ønsker ikke bare oplevelser og rejser, men at vi har tiden til at være i det. Langsomme oplevelser. Ingen lange lister der bare skal krydses af på en rejseplan eller bucketliste.
Slowtravel i hverdagen
Den langsomme morgensol, vækker blomster og fugle. Jeg sætter mig bag rattet, og overvejer om bilen skal drejes mod højre eller venstre. Men en ting er sikkert; jeg kører mod den åbne himmel, de åbne vidder, markerne, mod steder hvor jeg kan finde ro.
Jeg elsker at køre bil! Det indrømmer jeg gerne. Bare køre ud på landet, langs kysterne. Tage termokanden med og finde en stille strand, åbent land, eller et solstrejf i en stille skov.
Den langsomme morgensol, vækker blomster og fugle. Jeg sætter mig bag rattet, og overvejer om bilen skal drejes mod højre eller venstre.
Rejseønsker afspejler vores længsel
Er tid virkelig en luksus? I vores hverdag glemmer vi nogle gange at være nærværende, fordi tempoet er højt. Men at tendensen til at søge mod det nærværende, mere tid, tilstedeværelse, bemærke sine omgivelser, er så stor, gør mig forhåbningsfuld.
Afspejler vores rejseønsker vores længsel efter mere tid i hverdagen? Eller at vi ønsker at omprioritere vores tid, og vægte nærværet højere?
Mest nærværende i naturen
Udover at lave øvelsen med bare at køre ud på spontane oplevelser – at se hvor omgivelserne fører mig hen, har jeg flere gange på rejser oplevet nærværet. Det gør noget særligt ved sjælen, at finde ro og tilstedeværelse. At give den indre printer tid til at gøre billedet færdigt.
Den største oplevelse, og den der står mest lysende for mig, var på gorillatrek i Uganda. Jeg var tilstede på bjerggorillaernes invitation. Deres territorie og velvilje til at jeg kunne være der.
Nærværende bjerggorilla i Bwindi (Uganda), der slapper af i træets skygge. Foto: Mia Christensen.
Gorillaer i deres naturlige habitat
Jeg betragtede gorillaerne imens de spiste, ungerne legede i træerne og hele flokken samledes om den store silverback. Jeg holdt til tider vejret. Til dels fordi, jeg næsten ikke kunne tro at jeg var lige i midten af det hele. Man vil for øvrigt heller ikke gøre noget utilsigtet der kan bringe alles liv i fare.
Det gør en utroligt nærværende i øjeblikket. Samtidig, er det ikke en oplevelse der kommer igen (måske), og da bjerggorillaerne er truet, havde jeg også en følelse af taknemmelighed over, at måtte opleve at være tilstede med de pragtfulde dyr i deres habitat.
Jeg bliver nærværende af, at opleve dyrene i naturen. Trækker vejret, finder min ro.
Læs mere om oplevelsen med bjerggorillaerne her.
Foto: Mia Christensen, Mellem horisonter
